Gitte Falengreen, Psykolog & Coach i Århus C
Erfaring og kompetencer
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2005 (cand.psych.) og autoriseret psykolog fra Psykolognævnet.
Udover at være psykolog er jeg også uddannet Akademiøkonom fra Eksportakademiet.
Jeg har 16 års erfaring som psykolog, og jeg har haft selvstændig psykologpraksis siden 2009.
Mit speciale er individuelle samtaleforløb både kliniske og erhvervspsykologiske. Jeg har afholdt mange tusinde samtaler igennem årene, og det er dét, som jeg brænder allermest for i mit professionelle liv.
Siden 2012 har jeg været fast tilknyttet erhvervspsykolog i Horsens kommune under projekt ”Forebyggelse og håndtering af sygefravær”. Her afholder jeg individuelle stresshåndteringsforløb, der styrker ansatte i at forebygge og håndtere arbejdsrelateret stress eller andre udfordringer i arbejdslivet.
Fra tiden før psykologistudiet har jeg 12 års erhvervserfaring fra ansættelser som Akademiøkonom i det private erhvervsliv.
Min uddannelseskombination og erhvervserfaring med opgaver i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor har givet mig en praktisk og indgående forståelse for mennesket og arbejdslivet.