EKSAMENSANGST

En række forskningsprojekter har de seneste år slået fast, at mange unge er plaget af præstationsangst, stress og depression i studielivet

Eksamensangst og stress blandt unge studerende

De fleste har prøvet at være nervøs op til en eksamen, det er helt naturligt med sommerfugle i maven, da man jo er i en situation, med noget på spil, og hvor der skal præsteres her og nu.

Men det er ikke alle, der blot mærker ”den gode nervøsitet”, der gør dem i stand til at præstere og yde deres bedste.

Måske er man blevet så plaget af frygten for, at ”klappen går ned”, at man mærker at koncentration, motivation og lysten til studiet er helt forsvundet.

Måske er man begyndt at lave flere overspringshandlinger i forhold til at få læst eller deltage i undervisningen, og det er også kendetegnende, at dagsstruktur og døgnrytme er tiltagende forstyrret.

Hvor tidligere generationers unge ofte gav samfundet skylden, så er dette i dag vendt til, at mange unge giver sig selv skylden for, at de mistrives og præsterer dårligere.  Mange studerende er derfor plaget af vedvarende selvkritiske, negative tanker om alt det, de ikke når og om ikke at være dygtig, klog, flittig eller heldig nok.

I forhold til eksamen kan stress og angst direkte forhindre, at man får vist sine reelle faglige kvalifikationer eller i værste fald, at man ikke længere kan passe studiet

Hvordan finder man ud af, om stress og eksamensangst fylder for meget?

Hvis du kan nikke genkendende til ét eller flere af nedenstående spørgsmål, og der ikke sker en bedring i dem, så kan det det være tegn på, at stress eller eksamensangst spænder ben for din præstation, dine drømme og ambitioner.

  • Har du svært ved at koncentrere dig om din læsning?
  • Læser du dag og nat men kan ikke huske stoffet?
  • Bruger du alt for meget tid på at gruble og bekymre dig?
  • Har du haft en ubehagelig eksamensoplevelse, og kan du ikke ryste den af dig?
  • Forventer du kun det værste af eksamen?
  • Føler du dig presset, og har du konstant dårlig samvittighed overfor skole, venner, familie og over alt det, du ikke når?
  • Er du opgivende, trist, grædende, irriteret, vred, energiforladt, træt – måske ”uden årsag”?
  • Har du fysiske symptomer i form af hovedpine, mavesmerter, spændinger, vejrtrækningsproblemer, muskelsmerter, kvalme?
  • Forhindrer stress eller eksamensangst dig i at deltage og glæde dig over din studietid?
Uanset angstens udtryk, er det vigtigt at vide, at det er muligt at få hjælp

Hvad kan du forvente at få ud af samtalerne?

Du kan betragte et samtaleforløb som individuel, målrettet ”mental træning” med udgangspunkt i dig og dine specifikke udfordringer. Du får nye strategier og psykologiske redskaber til at

✓ få fokus på din individuelle planlægning og forberedelse op til din praktiske præstation

✓ være i selve eksamenssituationen

✓ blive mere bevidst om dine styrker, og hvordan du kan bruge dem i eksamenssituationen

✓ få mere selvtillid, overblik og struktur i dagligdagen

✓ nedsætte tiden du bruger på bekymringer om eksamen og overtænkning generelt

✓ du lærer at minimere selvanalysen og blive i stand til at udskifte uhensigtsmæssige strategier og vaner med nye, effektive strategier der overvinder eksamensangst

Træningen og den mentale ”værktøjskasse” som bliver bygget op igennem samtalerne, vil du kunne tage med videre i livet efter studiet, når der igen skal præsteres f.eks. til jobsamtaler og andre livs- og arbejdspræstationer.