DEPRESSION

Sundhedsstyrelsen anbefaler psykologisk behandling til alle med let til moderat depression, fordi de fleste som har en depression, får det bedre af samtaleterapi hos en psykolog 

Depression er en udbredt lidelse og kan ramme i alle aldre

Hvis du lider af depression, er du langt fra alene. Undersøgelser viser, at omkring 17-18 % af alle danskere rammes af depression i løbet af deres liv. Vi har alle i mere eller mindre grad potentialet for at blive deprimerede, og sygdommen kan ramme i alle aldre dvs. hos børn og unge, hos voksne og ældre.

Mange deprimerede får ikke hjælp. Måske er man slet ikke klar over, at ens tilstand er en sygdom. Måske har man ikke energi eller mod til at søge hjælp hos en psykolog.

Hvis man kender symptomerne på depression, kan man lettere opdage sygdommen og søge hjælp.

 

Depression kan vise sig med forskellige symptomer

  1. Nedtrykthed. Du føler dig trist og ked af det
  2. Nedsat lyst og interesse. Du har ikke rigtigt lyst til noget, og du har svært ved at glæde dig over noget
  3. Nedsat energi eller øget trætbarhed. Du bliver hurtigere træt. Du magter ikke det samme som tidligere. Du har svært ved at tage dig sammen til at få tingene gjort

Depressionens alvorsgrader kan variere fra person til person og ikke alle udviser alle symptomer.

Klinisk depression kan inddeles i let, mellem eller svær depression afhængig af graden af nedsat funktionsevne og antal af opfyldte kriterier.

Andre tegn kan inkludere

  • Hukommelsen er forringet
  • Du har svært ved at koncentrere dig
  • Det er svært ved at tage beslutninger
  • Du føler skyld
  • Du bliver lettere forvirret
  • Du er rastløs og urolig
  • Det er svært ved at overskue dagligdagen, arbejdet, fritidsaktiviteter og samvær med andre
  • Du har tendens til at nedsætte dine aktiviteter og isolere dig
  • Du har svært ved at føle glæde, eller måske oplever du at have mistet evnen til at føle noget
  • Du græder mere end normalt
  • Du er mere irritabel
  • Tankemønstre er domineret af grublerier og overtænkning
  • Tankegangen er præget af negativ tænkning, pessimisme
  • Din selvtillid er forringet, og du føler dig mere usikker
  • Du er selvkritisk, føler dig værdiløs og bebrejder dig selv urimeligt
  • Du har søvnproblemer. Sover meget mere eller mindre end normalt, har svært ved at falde i søvn eller vågner 1-2 timer tidligere end normalt
  • Appetitten kan være ændret, spiser mindre eller mere end normalt
  • Du kan have selvmordstanker eller ønsker

Det er karakteristisk, at mange føler sig skyldige i deres mistrivsel og opdager derfor ikke, at de faktisk er syge.

Mange depressioner bliver udløst og opretholdt af stress. Det er heller ikke usædvanligt at opleve, at angst og depression optræder samtidig.

Depression kan opleves meget invaliderende, da lidelsen forringer både den fysiske og psykiske livskvalitet for den enkelte, men den har ofte også en negativ effekt på familie- og arbejdslivet.

Heldigvis findes der gode muligheder for behandling. 

Hvad kan du forvente at få ud af samtalerne?

I samtaleforløbet får du støtte, en større forståelse for din tilstand og metoder til at komme ud af depressionen.

✓ Jeg introducerer dig til forskellige teknikker, der kan hjælpe dig med at finde ro, give slip på stressen og distraktionerne omkring dig

✓ Du lærer hvordan overtænkning og grublerier dræner dig for mentale kræfter og holder de triste tanker i live

✓ Du lærer at minimere selvanalysen og blive i stand til at udskifte uhensigtsmæssige strategier og vaner med nye, effektive strategier der overvinder depression

✓ Du får en god dagsstruktur som modarbejder depressiv passivitet

✓ Du får større selvtillid, bedre selvvurdering og selvrespekt

✓ Der er ofte fokus på træning af kommunikation og dialog dvs. evnen til at udtrykke ønsker, behov, styrker og potentialer på en naturlig og afslappet måde

✓ Du får værktøjer til at forebygge og håndtere af stress, da stress ofte er en forløber for depression

✓ Du får afklaret dine livsværdier som kan hjælpe med at sætte retning i forhold til de ting, du ønsker dig i livet

Hvis du har en lægehenvisning

Hvis du har en henvisning fra din læge, kan du desværre ikke bruge den hos mig. Ønsker du at gøre brug af din henvisning, skal du finde en psykolog med overenskomst med sygesikringen.

Har du en Sundhedsforsikring, kan du gøre brug af denne til at dække udgiften til behandling hos mig. Du afregner selv med dit forsikringsselskab.

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark er det muligt at få et tilskud på 300 kr. pr samtale.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til rammerne.